Sagte vender hun Hovedet halfft

Lyddende fjærnt til Ord som bli'r talt

Et Stæd under Bakken, om Hiertets Vee

"Sola gaar bak Aase ned

Skuggan' bli saa lange

Natte kjem snart atteved

Teke meg i Fange"

De Taaren dend fulgte hendes Savn

Een Længsel hiem til siine

Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn

Sorrigen sadte Rood i navnøls Piine

Hun graader

Hun falmer

Hun seer ey paa Nattesti

Hun falder i Sofn paa Moseseng

Oc aldting tier

Saa dæcker et Mulm

Hendes Drømmers Stier